top of page

Velkommen til det Græske!

  • Jakob
  • 14. maj 2017
  • 1 min læsning

Work, work! Hvis man vil ud at sejle, så skal man have en båd i sødygtig tilstand, og Katla - Ja hun skal have den helt store tur :) Efter hvad der føles som flere måneder (der er ikke engang gået 2 uger) så har vi fået skibet på land og kommet rigtig godt i gang med at skille alting ad, og forhåbentlig også sætte det ordentligt sammen igen. Turen fra vores mooring i Poros til bådyarden i Kilada blev tilbagelagt kun for sejl, hvor vi nåede både at ligge helt vindstille og komme op i en rask hård vind. Da vinden var plat læns satte vi genakkeren ved siden af genoaen og sikke et syn det var.

Et andet fantastisk syn er Lorentz, når han kravler rundt under cockpittet for at sætte ny styrekæde på roret. Hvis vi nogensinde mangler en soveplads, så tror jeg lige han kan være der.

Vi blev også inviteret på australian barbeque af Rohan, en tidligere ejer af båden, på hans lille appelsin/oliven-gård. Han var så venlig at låne os et par havesakse og så kunne vi ellers plukke så mange friske appelsiner som vi havde lyst. Det blev til omtrent 30 kilo. Jeg vil skyde på at vi har spist omkring halvdelen her den første halvanden uge. Udover det er der blevet nedlagt 4 kilo feta og en hel flaske olivenolie, så vi føler os allerede som rigtige græske turister. De bedste hilsner Katla.

 
 
 

Kommentarer


Udvalgte blogindlæg
Kom tilbage igen snart
Når indlæg er udgivet, kan du se dem her.
Seneste blogindlæg
Arkiv
Sorter efter tags
Følg os
  • Facebook Basic Square
  • Twitter Basic Square
  • Google+ Basic Square
bottom of page